Madplan #3 - nemme opskrifter

Fødselsdag og tivolitur med Microsoft Lumia 830

fdag3I lørdags var det, som jeg tidligere har fortalt, F’s fødselsdag. Vi startede dagen med gaver på sengen. De blev alle modtaget med stor glæde, så vi har altså virkelig ramt plet i år. Der var både Disney Infinity til Xbox’en, Playmobils riddertema, lidt nyt tøj og Minecraft spil til Xbox. Især Disney Infinity startpakken har været sindssygt populært hele weekenden, og børnene har hygget sig med at spille sammen, både da kusinerne var her til fødselsdagen, men også i dag har F & V siddet og grinet sammen. Det gode er, at vi nu kan købe flere figurer til, så han kan supplere op. Det er et spil, jeg på det klareste vil anbefale. Efter gaverne spiste vi en lang og hyggelig morgenmad, og derefter tog vi ind mod byen.

lumia 830Vi var nemlig en håndfuld familier, som var inviteret i Tivoli med Microsoft. Vi fik en lånetelefon – nærmere bestemt en Lumia 830 – i hånden undervejs for både at teste kameraet og lære deres app’en, Kids Story Builder, at kende. Kameraet var overraskende godt, og jeg hyggede mig med at tage billeder med det, lære kameraet at kende og fik faktisk slet ikke fundet mit spejlreflekskamera frem. Kids Story Builder er en app, hvor man kan lave sin egen personlige hilsen som en video sat sammen af billeder med både lyd og tekst. Perfekt, hvis man ikke har nået at lave traditionelle julekort. Så kan man lave personlige og digitale julekort på den måde i stedet.
lumia 830Vi mødtes alle på piratskibet, hvor vi spiste æbleskiver, drak gløgg og varm kakao, men der blev sludret og hygget. Det er V og den søde Fidus, som er på billedet. Vi havde håbet at Lisbeth også kom, for vores børn hygger sig altid så godt sammen. Bagefter nåede vi lige at prøve et par forlystelser mere, inden vi måtte skynde os hjem. Vi nåede faktisk kun lige ind af døren, før gæsterne kom. Men tiden i Tivoli gik så stærkt, og vi kunne sagtens have brugt hele dagen. Jeg håber vi kommer mere derind til næste år. Vi har været lidt for sløve til at komme derind i 2014.
lumia 830lumia 830

Gæsterne fik serveret tapas, som heldigvis var så godt som klar, og derefter fik jeg bakset den famøse KitKat og M&M’s kage sammen. Lad mig sige det sådan: Der er en god grund til, at jeg ikke er madblogger. Kagen blev noget kikset og ikke videre køn at se på. Frostingen flød ud over det hele, og så er jeg bare ikke særligt god til at tage indbydende billeder af mad. Måske I har set den på Instagram? Men hey – kagen smagte virkelig godt, og alle børnene syntes, at den var noget så flot (undtagen F, som jo havde set ‘the real deal’). Jeg høstede faktisk mange søde komplimenter fra de tre kusiner og den lille fætter. Jeg smider opskriften på bloggen en af dagene, og så får I det knap så smukke men meget velsmagende resultat at se 😀

Familien gav F ret meget LEGO i fødselsdagsdagsgave. Han elsker at både samle og lege med LEGO, men de her pakker blev altså lige i overkanten, så han sad mest ved siden af mens jeg brugte fem timer i dag på at samle det. Nu er jeg virkelig virkelig træt, og jeg vil se, om jeg kan finde de resterende julegaver på nettet i aften, for jeg kan ikke lige se mig ud af, hvornår jeg ellers skal få dem købt.

Indlægget indeholder affiliatelinks


Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg?


Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER.

2 kommentarer

  • Lyder som en skøn men travl weekend, smukkke Signe:) godt vi snart skal chante igen og være spirituella i al almindelighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja det bliver godt. Jeg glæder mig 🙂 Det bliver sidste onsdag for mit vedkommende for jeg er alene hjemme med børnne i næste uge, så der kan jeg ikke komme afsted 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Madplan #3 - nemme opskrifter