Begynderstrik - første projekt done

Bryllupsdag. Er det i dag?!

I dag er det vores seks-års bryllupsdag. Men vi havde sådan set begge glemt det. Jeg var den første, der kom i tanke om det og kunne ikke dy mig for at spille på Thomas’ dårlige samvittighed, indtil jeg brød ud i latter og krøb til korset og fortalte, at jeg altså også havde glemt det.

Det havde ellers været perfekt at fejre det med middag ude, nu hvor det er lørdag. Men det må blive herhjemme.

Nu har jeg bagt hjemmelavede flødeboller, og så er der lidt lækkert til desserten. Og i denne uge har jeg som noget nyt skiftet Nemlig.com ud med Irmas selvsamme løsning. Så der er også noget lækkert kød til resten af familien – generelt bare mere friske og lækre varer.

Planen var at børnene skulle med i køkkenet og lave lakridsflødebollerne, men da jeg spurgte dem i morges, var lysten der ligesom ikke. Jeg mærkede et lille stik af skuffelse, for det var egentlig for deres skyld, at jeg havde købt ind til det. Men med brand varm sukker, mislykket forsøg med at varme den hvide chokolade og graviditetshormoner på fuld skrue, er jeg faktisk glad for, at jeg var alene om det. Vi måtte ud at have nye forsyninger af chokolade undervejs, og derfor endte det desværre med mørk chokolade. Jeg delte skummen op i to, så vi har fået både hindbærskum og lakridsskum. Yum! Det er helt fantastisk som det smager. At bundene er lavet af bagt marcipan sætter også prikken over i’et.

Opskrift på lakridsflødeboller

De blev trods alt virkelig gode, og jeg skal helt sikkert lave det snart igen. Jeg fandt en opskrift på lakridsflødeboller her, hvor der er en meget fin beskrivelse af processen.

V har været til hip hop for anden gang. Hun synes, det er så fedt! Til gengæld er det et lidt ærgerligt, at det ligger hver lørdag midt på dagen, men det må vi tage med.

   

4 kommentarer

  • Tillykke til jer! Det er mange år, synes hende den ugifte 😉

    Og hjemmelavede flødeboller er så skønne. Det er meget mindre vanskeligt, end man skulle tro.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja, når først koden er knækket mht til de forskellige ting, så er det egentlig nemt. Dog lidt tidskrævende 🙂 Og tak, ja det er mange år efterhånden. Forstår det ikke helt selv.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Mange gange tillykke til jer begge to – det er vildt som tiden går, og vi er blevet så voksne:-) Lyder som om dagen trods alt blev god alligevel:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Begynderstrik - første projekt done