29.12.14

Sådan endte vores 2014

Som I måske har fornemmet ud fra mit sidste indlæg, så endte vores juleferie ret brat, og vi måtte aflyse alle planer inkl. nytår hos vennerne i Vejle.  Jeg ville ikke skrive om det herinde, før jeg havde talt med min mor om det. Min familie har jo ikke selv valgt at være en del af bloggen, så jeg ville gerne lige høre hende, før jeg begyndte at fortælle om det forløb, vi har været igennem den sidste uge.

Thomas og jeg var på slotsophold fra d. 26.-27. december. Vi fik det i gave, og det skulle selvfølgelig udnyttes, inden lillebror kommer til verden. Det var helt perfekt, at vi kunne lade børnene blive hos mine forældre, mens vi tog af sted. D. 27. skulle min mor på arbejde, så min far skulle være sammen med børnene alene. Han havde sagt. at vi bare skulle give os god til til at hygge os den dag og endelig tage ud og kigge på udsalg, inden vi vendte næserne hjemad.

Heldigvis valgte vi at tage direkte hjem efter morgenmaden, men i stedet for at blive mødt af børnene i indkørslen, var der ingen, der kom ud til os. I stedet fandt jeg børnene i køkkenet – ret chokerede. F sagde, at morfar lå med en masse blod i hovedet omme på sofaen, efter han havde været ude at salte fortovet.

Jeg tænkte, at han nok var snublet og havde fået en lille skramme, men desværre var det meget mere voldsomt, og han var slet ikke sig selv. Så jeg fik ringet efter en ambulance. Den dag skete der en masse ting, men summa summarum er, at min far var kommet så voldsomt til skade, at han siden d. 27. har ligget i kunstig koma på intensiv neurologisk afdeling, og har været igennem flere operationer.

Det har været svært at fatte, hvad der skete, fordi det hele kom så pludseligt. Børnene har været mærket af oplevelsen af at stå alene med ham uden at vide, hvad der egentlig skete. Vi har flere gange talt om, hvordan man ringer til 112, men i den situation, vidste de simpelthen ikke, hvad der var op og ned, hvilket jo er helt forståeligt.

Os voksne har haft nogle følelsesmæssige op- og nedture. Vi har gået rundt i huset og udenfor for at prøve at kortlægge, hvor og hvordan det hele er sket, hvor meget har han gået rundt efter faldet, og hvor længe han mon har ligget der, før vi kom hjem. Ingen på hospitalet kan give os en ide om udfaldet af alt det her – de tør selvfølgelig ikke love os noget, og vi må tagene dagene en ad gangen og bare håbe på det bedste. Vi håber lige nu, at han vil være vågen om en uges tid, men det hele kommer an på, om hans hjerne kan klare at vågne op. Så alt foregår i babysteps. Heldigvis føler vi os i trygge hænder hos det meget kompetente og omsorgsfulde personale på OUH.

Alle vores planer mellem jul og nytår blev selvfølgelig aflyst, og i går valgte vi så at tage hjem til vores egen lejlighed i København, blandt andet for at give børnene noget ro og lade dem være lidt i deres egne omgivelser, inden skole og børnehave starter op på mandag. Vores nytårsaften blev også en meget stille en af slagsen. Vi havde ikke nået de store indkøb, så vi fik mad med fra mine forældres køleskab og lavede et par forskellige småretter ud fra det – bare til os fire. Og så var vi på gaden med stjernekastere og knaldperler og fik bananasplit efter F’s ønske til dessert. Ikke den store fest, men lige det vi og børnene havde brug for.

nyta?r 2

   

30 kommentarer

  • åhhhh nej!!! Håber han kommer sig hurtigt og alt er som det skal være i sådan en situation!! endnu mere kærlgihed til dig, din far og ikke mindst børnene – og selvfølglig din mor og resten af familien!!! <3 P

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tusind tak Pernille. Vi venter stadig på gode nyheder. Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Layton

    Kære Signe, Det er jeg så ked af at høre. Det gør mig virkelig ondt, og jeg sender Jer de varmeste tanker. Kæmpe knus fra mig<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tak Stine <3 Og ja, det er bare en forfærdelig situation vi er i lige nu. Ventetiden er meget svær, og vi har desværre fået nogle dårlige nyheder i dag. Det er ikke rigtig til at fatte lige nu. Jeg håber vi snart ses på Bryggen

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor var jeg ked af at læse om din fars uheld og timingen i det hele. Jeg håber sådan, at alting ender bedst muligt – og at I alle er ved at være i stand til at trække vejret igen. Sikken en mavepuster. Alt det bedste til dig og til jer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tak Stine. Vi håber også hver dag. Og bliver bare nødt til at tro på det bedste 🙂 Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina Marxen

    Kære Signe. Rigtig godt bedring til din far og mange tanker til dig og din familie. Jeg håber, at han snart vågner og har det godt. Rigtig godt nytår og held og lykke med den kommende lille baby 🙂 Kh Nina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Kære Nina,
      tusind tak for din besked. Jeg vidste slet ikke du læste med herinde. Vi håber også, at han snart vågner. Lige nu forløber det heldigvis godt, og der bliver dagligt skruet en lille bitte smule ned for medicinen, som holder ham sovende. Så det er gode tegn.
      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • nej hvor tragisk for jer allesammen, og stakkels stakkels børn at opleve sådan en ulykke! Jeg håber det bedste for din far.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tak Sebrina, ja det har være mærkeligt for dem at sidde der, og F er også begyndt at vågne hver nat og være bange. Han vil slet ikke være alene… Det tager nok lidt tid at ryste af sig. Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    kære Signe.
    Puha, sikke et chok for jer alle sammen.
    Jeg krydser fingre for, at han snart vågner op og at alt er godt.
    Sig til hvis vi kan gøre noget som helst for at hjælpe jer.
    Jeg sender et stort ønske om, at 2015 må blive et rigtig godt år for jer.
    Knus Anne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tak Anne. Ja det er vildt som livet pludselig kan tage en helt anden drejning.
      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en skrækkelig oplevelse for jer og børnene 🙁 Ønsker om en masse god bedring og en snarlig opvågning til din far. Og naturligvis godt nytår til jer til trods for de triste omstændigheder <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tak Ditte. Vi satser på at der trods alt sker en masse gode ting i 2015. God genoptræning bliver forhåbentlig vejen frem, når han vågner. Også godt nytår til dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ane

    Kære Signe,

    Det gør mig så ondt at høre dette. jeg håber det allerbedste for din far, dig og din dejlige familie. Sikke en forskrækkelse for jer allesammen. Godt nytår trods alt og med ønsket om, at din far kommer sig hurtigt. Knus fra Ane

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tak Ane. Dejligt at høre fra dig. Jeg håber I har det godt.
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    For pokker, hvor er det skrækkeligt. Sikke et chok det må have været for jer alle.
    Sender de bedste tanker og krydser for snarlig bedring til din far.

    Stort kram til dig!

    -Ditte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tusind tak Ditte. Ja det var virkelig et chok. Jeg må indrømme, at jeg følte mig ret lammet i situationen og jeg havde slet ingen ide om hvor alvorligt det var, før senere på dagen. Det hele var ret surrealistisk 🙁

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæreste Signe. Det gør mig ondt at høre om din far – ja, sad sku og blev helt rørt. Jeg håber st han kommer sig, og sender en masse varme tanker og knus jeres vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tusind tak Elisabeth. Det skal han bare. Vi må kæmpe sammen med ham, når han vågner. I sådanne situationer ville jeg ønske vi boede tættere på hinanden.

      Knus til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • God bedring til din far og mange tanker her fra.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Kære Signe. Hvor er det skrækkeligt at sådan et uheld skulle overgå jeres familie. Det gør mig ondt at høre. Jeg håber i får gode nyheder meget snart. Kram og tanker herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Tusind tak Ida – også for dine andre søde beskeder her og på Instagram. Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Signe. Puha dog. Har tænkt meget på dig/jer siden sidste indlæg. Det gør mig ondt med din far og jeg krydser fingre for at han snart er stærk og vågner. Stakkels F og V – håber en rolig dag i går har givet dem og jer lidt ro på. Det må være en forfærdelig oplevelse for dem.
    Tanker og varme kram til jer alle <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja det må det have været. Vi prøver at snakke meget med dem om oplevelsen, og de ved det er okay at græde og være ked af det. Vi trøster hinanden, når det hele lige bliver for meget. Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke Bisgård Sørensen

    Puha 🙁 Sikke en forskrækkelse for jer alle. Jeg håber det bedste for din far.

    Kh Rikke

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja det var virkelig et chok at komme hjem til. Stadig lidt svært at forstå.

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh Gud nej… Rigtig god bedring med din far!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

29.12.14