Knuthenborg Safaripark familieudflugt

Lidt fra weekenden

kolonihave på jagt Som jeg skrev i går, så stod dagen blandt andet på hip hop opvisning. Hold nu op, hvor var de søde! Vi var ærligt lidt skeptiske, for danseholdet er proppet med børn, der er fulde af spilopper og måske ikke har den højeste koncentrationsevne.

MEN! Det gik over al forventning, og i de to minutter det varede var jeg ét stort smil. Jeg håber V fortsætter i den nye sæson, for vi kan tydeligt mærke, hvor glad hun er for det i forhold til andre aktiviteter hun har prøvet.

I stedet for at spise ude, som egentlig var planen, købte vi en stor bunke pizzaslices med hjem fra Bryggens italienske (og bedste) pizzaria, Il Pane. Så kunne børnene nemlig løbe direkte ned i gården bagefter. Der var nemlig loppemarked, og de havde hver fået 30 kr at købe for. Så måtte de selv se hvor langt de kunne række 😉

De var vildt stolte da de kom tilbage med deres køb. Så sødt, selvom de tydeligvis ikke har arvet mit forhandler-gen. Måske det kommer senere, men de syntes, det var synd for sælgerne at byde for lidt, og de blev nærmest sure på mig, da jeg undrede mig over, hvor meget de havde givet for deres køb. Jeg var tydeligvis den irriterende og meget uforstående mor!

på jagt efter kolonihave købUdover hiphop og loppemarked har vi set på flere kolonihaver og det er så tæt på at lykkedes os, så kryds lige fingre! Vi har også lavet hjemmelavet jordbærkoldskål og bagt rabarbermuffins. Jeg kan nemlig overhovedet ikke finde ud af at slappe af, fordi jeg er så ufatteligt spændt på, om det virkelig skal lykkes os at få drømmen om kolonihaveidyl til at gå i opfyldelse.

lækre muffins opskrift jordbærkoldskålI morgen skal jeg interviewes til Metroexpress (så hold lige øje med avisen den kommende uge, ik?) og ellers står den på shopping med babystrikkeklubben. Næste weekend skal jeg nemlig til bryllup, og jeg vil gerne have noget tøj, der er både pænt og ammevenligt!

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Knuthenborg Safaripark familieudflugt