Bliv vinterklar med Molo i ILLUM Kids

Den bedste æblekage med mandler og kanel

bedste æblekage Efter vores indsamling af æbler på Amagerfælled forleden dag, bagte jeg en lækker æblekage. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at det er en af de bedste kager jeg længe har smagt.

Den var både sprød i skorpen og dejlig rund i smagen. Vi spiste den med vanilje-is og vaniljeflødeskum. Jeg spiste tre portioner! Godt at jeg netop er begyndt at træne og ikke mindst, at jeg stadig ammer!

Billederne blev ikke super lækre, da det var blevet mørkt, men jeg lover jer. Æblekagen var intet mindre end fantastisk!

Sådan laver du den bedste æblekage

(Opskriften giver 10 stykker kage i samme størrelse som på billedet)

Ingredienser:

  • 120 g blødt smør
  • 125 g sukker
  • 2 æg
  • 80 g hvedemel
  • 80 g mandler, som blendes fint (brug evt blot mandelmel)
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 æbler

 

Topping:

  • 3 tsk rørsukker
  • 1 tsk kanel
  • 20 g grofthakkede mandler

 

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 170 g.
  • Sæt alle ting frem på bordet.
  • Skræl æblerne og skær dem i tynde både
  • Pisk smør og sukker sammen med elpisker
  • Tilsæt de to æg og pisk godt
  • Bland mel, blendede mandler og bagepulver og rør det sammen med æggemassen
  • Hæl dejen i en springform beklædt med bagepapir (du kan også smøre formen, hvis du er mere til det)
  • Pres de tynde æblebåde dekorativt ned i dejen
  • Drys med rørsukker, kanel og grofthakkede mandler
  • Kagen bages i 30-40 minutter (tjek undervejs)

 

Server med vaniljeis og evt. flødeskum blandet op med lidt vaniljepulver.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliv vinterklar med Molo i ILLUM Kids