Glædelig baghjul

Nytår og tilbage til hverdagen

essie neglelakSå nåede vi året sidste dag. Jeg havde min sidste skanningsvagt for et par dage siden, og 4. januar venter hverdagen, der skal gå op med både studie og et nyt studiejob. Det glæder jeg mig til!

For at få hverdagen til at hænge sammen har vi siddet i går og planlagt ugedagene, i forhold til aflevering, hentning og børnenes fritidsaktiviteter. Dagplejen lukker hhv. kl. 15 og 16, så den der henter, skal ret tidligt afsted fra jobbet. Og når der så er fritidsaktiviteter udover, bliver det lidt svært at få til at hænge sammen. Men med planlægning skal det nok lykkedes. På studiet må jeg finde en studiegruppe, som har lyst til at arbejde ligeså effektivt og planlagt som mig, for sene aftener derude, kommer ikke til at ske ofte i det kommende semester.

Hvad mon I har af planer i aften? Sidste år endte vi med at måtte aflyse vores planlagte nytårsaften og sad alene hjemme i lejligheden g så familiefilm sammen. Det var nu ret hyggeligt, selvom det var den mest stille og rolige nytårs aften, jeg nogensinde har haft.

I dag skal vi hjem til en anden familie på Bryggen, som også har tre børn. Vi tager derover sidst på eftermiddagen og indtil da, kan vi bare tusse rundt herhjemme og slappe af. Maden er nemlig bestilt fra Meyers, så vi skal (næsten) ikke løfte en finger. Det bedste af det hele er, at der er bestilt vegansk menu til to af os. Andre gange, når vi har bestilt udefra, har det ikke været en mulighed, og så er jeg endt med at stå i køkkenet hele dagen for at lave mad til mig selv. Ret nedtur! Så jeg glæder mig virkelig til en nytårs aften med lækker mad og godt selskab. Og så håber jeg bare, at børnene også hygger sig! De får lov at være oppe så længe de har lyst.

Jeg havde bestilt et par sorte kjoler (se her og her (affiliatelinks)), der kunne gå som aftenens påklædning, men de nåede desværre ikke frem. Så det må blive en fin top og en nederdel, som udgør aftenens outfit.nytårskjoler

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glædelig baghjul