Ændrede planer

Lillebror 1 år!

vsco-photo-1-768x1024Tænk lige, hvor er det vildt! I dag er det et år siden min fødsel blev sat i gang på Rigshospitalet! Jeg husker det hele så tydeligt. Alle følelserne står klart i erindringen.

  • Følelsen da vi sagde farvel til ungerne om morgenen velvidende, at de blev hentet af vores venner, mens vi var i gang med at få vores tredje barn på Rigshospitalet.
  • Følelsen af irritation over den mor, der stod og fortalte mig skrækhistorier om fødsler, da jeg afleverede Folke på skolen, mens jeg bare ville afsted til hospitalet.
  • Følelsen af skuffelse, der væltede ind over mig, da jeg mødte den jordemoder, der var tildelt mig, og vi bare talte helt forbi hinanden!
  • Følelsen af at være i krise på grund af min fars ulykke og den uvidenhed, der fulgte med om hans fremtid, samtidig med at jeg skulle bruge et kæmpe overskud til at få det her barn ud.
  • Følelsen af taknemmelighed, da der var vagtskifte, og min konsultationsjordemoder  mødte ind og tog over. Det var det bedste! Mit mentale overskud til den fødsel lå på et meget lille sted, men hun fik mig rigtig godt igennem! Ja, der kneb jeg så lige en tåre, mens jeg skrev det. Hun var intet mindre end fantastisk! Og så holdt hun Vilfred i hånden (fingeren) flere timer før, han rent faktisk kom til verden. Han lå nemlig med hænderne over hovedet. Selvfølgelig fordi han var jublende glad for at skulle ud til os 😉
  • Følelsen af, hvordan det hjalp mig at se de to store for mig, når det veerne var allerværst.

Det rører mig at tænke på den dag velvidende, at det var sidste gang jeg skulle opleve det. Vi fik tilbudt at blive på hospitalet, da jeg havde født, men vi valgte at tage hjem i vores egen seng med den lille gub. Og så fik vi nydt ham, sovet lidt og ellers gjort klar til at de store kom hjem. Jeg kan huske, at jeg syntes de var ualmindeligt store og voldsomme, da de kom ind i soveværelset for at se ham. Det var en underlig følelse.

babybaby amning amningenNu er Vilfred 1 år gammel og han

  • Går uden støtte, når han tror, vi ikke kigger
  • Han har et svagt punkt for sin storesøster, som altid laver gak og ballade
  • Han er en ædedolk, som spiser (stort set) ALT
  • Han ammede for sidste gang for et par dage siden (snøft!)
  • Han elsker musik og har de sødeste moves
  • Han sover – som den eneste af vores tre børn – hele natten på sit eget værelse. Dog sover han ikke altid igennem.
  • Han bestiger ALT hvad der KAN bestiges…
  • Han spiser toiletpapir med stor fornøjelse (but why??)
  • Han har fået brune øjne (ligesom sin mor. YAY!)

vsco-photo-2 Morgenen forløb hyggeligt med hjemmebagte boller og han fik en kuglebane (med biler) i fødselsdagsgave. Han syntes den var fantastisk og hyggede sig med den indtil han skulle i dagpleje, og vi andre på arbejde og i skole.

I weekenden fejrer vi ham med manér, når hele familien kommer på besøg.

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ændrede planer