Så er det uld-tid

Så er specialelivet i gang

image  I dag er vi gået i gang med specialet sådan helt officielt. Min makker og jeg. Tænk lige, at om ca. fire  måneder (måske seks) er jeg cand. it. Præcis 10 år efter jeg dimmiterede som sygeplejerske. Det er ret vildt at tænke på.

Heldigvis startede vi stille og roligt op i dag. Vi fik lagt en slagplan for den kommende tid. Talt om ferie, arbejdstid og forventninger til hinanden.  Og så satte vi skelettet for vores speciale op. Sådan nogle ting er bare rare at have på plads fra starten. Det sætter en god ramme for det kommende arbejde, og giver mig ro i maven. Jeg er en planlægger, og trives virkelig godt med tidsplaner, tjeklister og den slags.

imageimageBillederne er fra i går, hvor jeg blev fejret (en lille smule forsinket) på mit job. Rimelig skønt med lyserøde bobler! Efter arbejde susede jeg hjem, for vi fik nemlig besøg af vores venner, som bor i Kina. Vi nåede en hurtig middag sammen mens børnene nød gensynet med hinanden. Så fedt!

Her til aften er der klasse-hygge i vores gård. Torsdag har vi legeaftale og fredag skal jeg til fredagsbar. Det er en god uge.

Kram, S

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er det uld-tid