Flot regntøj til børn

Om at tabe pusten

Støt brysterneJeg tabte lige pusten i denne uge. Hverdagen er ærligt talt tæt pakket og med to aftener i denne uge, hvor jeg først er hjemme, når jeg skal direkte i seng, så taber jeg lidt pusten. Tirsdag bød på en lang (men god) arbejdsdag, der stod i brysternes tegn, og den endte ud i en dejlig aften med alvorlige og nærværende snakke om at opleve kræft tæt på. Den sygdom er så fandens uretfærdig, og det er så vigtigt at vi står sammen om at kæmpe mod den. Det kan man gøre på mange måder, blandt andet ved at købe de fire  Støt Bryserne-armbånd, som i år faktisk er ret smukke.

I kan også dele et billede på Instagram med #sætprispåbrysterne og opfordre til at donere. Der er så mange måder at hjælpe på. Bare det at sætte fokus på emnet er en hjælp. Jeg delte selv det her

sætprispåbrysterneOutfitdetaljer (på budget): Bluse (reklamelink) //Nederdel (reklamelink og på udsalg til 120 kr)// Sko // Armbånd

Onsdag arbejdede jeg på specialet. Min specialemakker og jeg arbejder begge på studiejob to dage om ugen, og vi har begge børn. Så vi har en fast aftale om, at de resterende tre ugedage bruges som reelle arbejdsdage, hvor vi arbejder fokuseret på specialet. Senere i processen skal aftener og weekender selvfølgelig også inddrages, men jeg håber at det kan begrænses, når vi er kommet så hurtigt fra start. Onsdag var der gymnastik for Vega, og direkte derefter skulle jeg se et par veninder, som jeg har forsømt. Skide dejligt, men selvfølgelig også endnu en aften, hvor jeg kom sent hjem.

Børnene går til fritidsaktiviteter tirsdag, onsdag og torsdag, hvor de først er hjemme omkring 18.30, hvor vi så skal nå at spise og lave lektier osv, inden de skal i seng. Så dagene er faktisk fyldt ud. Mandag bruges til legeaftaler og fredag vil vi egentlig gerne bare slappe af og være sammen som familie. Jeg føler, at jeg ikke når at se mig om, før ugen er gået. Og samtidig er nogle enormt dejlige dage, fyldt med gode ting. Men derfor kan jeg alligevel godt synes, det er lidt hårdt til tider. Jeg har det godt med at have en enkelt formiddag helt for mig selv om ugen, hvor jeg kan puste ud og bare være mig (og ordne nogle praktiske ting). Det er et drømmescenarie, som nok ikke er så nemt at få. Det vil vise sig om et halvt års tid, hvordan hverdagen kommer til at se ud, når jeg er færdiguddannet.

Er dagene mon også ret bookede i jeres familie?

6 kommentarer

  • Det er jeg 🙂 Jacobs mormor døde efter en kort, men aggressiv periode med kræft, så omstændighederne taget i betragtning var det godt hun fik ro!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh hvad størrelse har du nederdel og blusen i? Det er jo næsten for billigt til at lade vær 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe / Copenhagen Kiddo

      Ja det er skønt med så billige ting 😉 Jeg har begge dele i M.

      God søndag aften

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oh yes… Den her uge har været helt vild… Udover arbejde havde jeg en tur/retur til Århus tirsdag, forældremøde onsdag aften, en begravelse i dag, fødselsdag i morgen og gymnastik søndag. Så bliver man lidt svedt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe / Copenhagen Kiddo

      Av ja, det er et tæt pakket program. Og aldrig rart med begravelse. Jeg håber du er okay?

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flot regntøj til børn