Weekend med halloweenfest

Farvel til en seng fyldt med minder

børneværelse legehusseng

Det lyder måske en anelse sentimentalt, at en seng kan være fyldt med minder. Men det er nu engang sådan landet ligger. Den fine legehus-seng, som er på billedet, har jeg tidligere vist frem her og her, da børnene stadig var små og havde deleværelse.

Jeg så første gang en lignende seng i Illum til svimlende 12000 kr. Det havde vi selvfølgelig ikke mulighed for at kaste efter en seng, men jeg kunne ikke glemme tanken. Og eftersom Thomas trods alt havde læst til ingeniør i tre år, før han skiftede til RUC, så var jeg ret sikker på, at han havde evnerne til at bygge en seng, der var mindst lige så flot. Så efter nogle måneder med tegninger og snakken om idéer, havde han en byggevejledning klar, og så gik han ellers i gang med at købe materialer og bygge. Der blev lagt virkelig mange timer i den, og vi var så spændte på at give den til Folke i tre års fødselsdagsgave. Så det er altså seks år siden.

Han blev selvfølgelig vildt glad, og da han selv mente han blev for stor, overtog lillesøster den med stor glæde.  På fredag bliver Vega 7 år, og det er ved at være på tide med en opgradering af børneværelset. Men det er også lidt vemodigt. Siden hun fik den, er hendes værelse halveret i størrelse, fordi Vilfred er kommet til. Og der er ikke plads på hans lille værelse, så han kan overtage den.

Så vi solgte den i weekenden til en anden sød familie, som helt sikkert også får glæde af den. Og nu glæder jeg mig sindssygt meget til torsdag aften, når børnene sover. Så skal vi nemlig i gang med Vegas værelse, så der er sket noget, så hun vågner op fredag. Det bliver så godt!

Jeg glæder mig til at vise hende det, og jeg håber hun bliver glad. Og jeg glæder mig også til at vise billeder til jer herinde, når hun selv har set det. Det kommer ikke til at være 100% færdigt på fredag, for vi skal have købt nogle opbevaringsløsninger, og måske lidt nyt til væggene og et fint gulvtæppe, jeg har i kikkerten. Og det er der ikke lige plads til i økonomien lige med det samme. Især ikke fordi hendes splinternye Kavat vinterstøvler var forsvundet fra hendes garderobe, da vi hentede i går, så hun måtte gå hjem fra skole i strømpesokker. Det er fandeme træls, og jeg håber bare nogen har lavet lidt fis og gemt dem et sted. Men jeg er forberedt på, at vi må ud at købe nye, hvis de ikke dukker op. Vi har endevendt skolen både i går og i dag uden held 🙁 Det er dyrt at have tre børn, men når der så også forsvinder de store ting fra børnenes garderobe, så er det virkelig ikke rart, især ikke når to fødselsdage og jul er lige om hjørnet. Men ikke mere klynk herfra. Det var værelset det skulle handle om;)

Herunder er endnu et billede af den, fra dengang børnene havde deleværelse.

deleværelse

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekend med halloweenfest