Forårssko til børnene med rabat

Den helt rigtige ferie

påskeferie

annon_blog

For første gang længe har jeg holdt ferie helt uden dårlig samvittighed over de bøger og artikler, som jeg i virkeligheden burde læse.  Det er bare det bedste ved at være færdig med at studere. Jeg tog tidligt fri fra arbejde i onsdags efter en god arbejdsdag med mexicansk til frokost og koldskål til dessert. Thomas og børnene hentede mig i kødbyen med en fuldt pakket feriebil, og så var vi klar til at køre mod min hjemby.

Dagene er gået med at hygge med mine forældre, påskefrokost uden børn med vennerne fra folkeskolen og gymnasiet, gå-ture og endnu mere hygge hos venner og deres børn.

påskebord

Hvor fint er det her bord lige? Min veninde kan altså noget!

I dag skal vi til Odense og holde børnefødselsdag med en håndfuld børn, som børnene har gået i børnehave med, som alle er flyttet fra København. Det bliver så hyggeligt at se dem samlet igen!

Vi har også spillet en masse fodbold i haven til Vilfreds store fornøjelse. Han ELSKER at sparke til bolde, og han er seriøst god til det! Hvis man må sige det om sit eget barn? 😉 Helt generelt har der bare været tid til at give vores lille tre’er-barn en hel masse opmærksomhed, som han har suget til sig. Det har været helt vildt dejligt.

img_9413

Min mor har købt den sødeste lille kaninunge, og der er gået mange timer med at kæle med den. Det er bare sådan en ferie skal være. Afslapning og hygge med familien og gode venner. Mere af det, tak!

kaninunge

Vega i sin buksedragt fra H&M og jakke fra Zara

img_9390

Folke er i en sort periode tøjmæssigt og har fundet sine favoritter blandt Someday Soon, som altid har masser af gode sorte items. Både bomberjakke og cap er herfra.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forårssko til børnene med rabat