Kan I huske Stratego? #børnespil

Sådan skærer du ned for YouTube-forbruget hos din tween

væn din tween fra youtube

Vi var, ærligt, kommet ind i en periode, hvor YouTube-forbruget hos familiens ældstebarn havde taget lidt overhånd i min optik. Det har sjældent været nødvendigt at sætte grænser for skærmtid herhjemme, fordi børnene elsker at lege, men på det seneste har jeg hørt lidt for meget “LOOOOL” med jysk accent fra  gamer-youtubere, som pt. er idolerne herhjemme (de er i øvrigt super søde, jeg synes bare godt, at det kan blive lidt for meget).

Og lidt er ok, men som sagt syntes jeg, at det havde taget overhånd. Da vi var i Strib i påsken og besøge vores venner, fortalte min gode veninde, at de var begyndt at høre lydbog. Eftersom jeg har Mofibo gennem mit telefonabonnement, sprang jeg med på idéen et par dage efter, vi kom hjem. Børnene var lidt skeptiske til at starte med. Vega faldt da også i søvn, men F blev hurtigt opslugt af Harry Potter. Vi har ikke et filmene, da jeg har været lidt betænkelig ved, om de er for uhyggelige. Derfor var bogen også en god mulighed for at prøve det af.

Han har stort set ikke spillet eller set Youtube siden, fordi han er blevet så vild med at lytte. Nogle gange leget han med LEGO samtidig, men her i weekenden, hvor vi var i kolonihaven, har han bare siddet og lyttet intenst. Han er allerede i gang med 2. bog i rækken – og næsten færdig kan jeg se på mit screenshot.

Man kan så diskutere, om det er en ny afhængighed, men forskellen for mig ligger i, at han skal bruge sig selv mere aktivt for at følge med i fortællingen, end hvis han havde siddet og set passivt på en Youtubevideo. Han bruger også sin fantasi til at forestille sig, hvordan karaktererne og omgivelserne ser ud, så på den måde er det helt ok. F er typen, der har brug for at trække sig tilbage en gang imellem, og så er lydbøger da en super måde at gøre det på!

Ser din tween også meget YouTube, og er du også ved at være lidt træt at at høre på det? Så er tippet hermed givet videre.

Vi følger op med den første Harry Potter-film på fredag aften, hvor vi alle skal sidde og guffe og se film i sofaen. Jeg glæder mig!

   

2 kommentarer

  • Anne

    Tak for dit indlæg.
    Jeg er fuldstændig afhængig af Mofibo. Efter lange dage med meget læsestof på arbejde, gider jeg ikke at læse i fritiden. Så der kører Mofibo i stedet. Så kan man også liiige lægge tøj sammen, lave mad og hvad der ellers skal klares.
    Karl på 7 år hører Iqbal Farouq, også som skærmpause. Han har ellers oftest meget tryk på, men med lydbøgerne sidder han bare og lytter. August der netop er fyldt 4 år, har de sidste par måneder chillet med Prop og Berta. Det er perfekt til ham. Mit eneste problem er, at Mofibo har opsagt deres samarbejde med Telmore, så jeg nu skal betale for det ved siden af mit abonnement.
    Hvilket abonnement har du, Signe?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe / Copenhagen Kiddo

      Jeg tror også vi må have gang i Iqbal Farouq 🙂 jeg har abonnement hos Plenti. Der er også Tivoliindgang og adgang til diverse magasiner inkluderet og ubegrænset data 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan I huske Stratego? #børnespil