Weekendstemning og køkkenhavetip

About last night {venindetid}

toto vin og spisebar amager

Jeg er så heldig at være i en venindegruppe, der efterhånden går mange år tilbage. Jeg lærte dem at kende et års tid efter, jeg flyttede til København, så det må være 14 år siden her til sommer! De seneste par år er der gået længe mellem vores hyggelige aftaler, og det forstår man egentlig godt. Hverdagen ender hurtigt med at gå op i praktiske ting. Livet i 30’erne kan koste dyrt på venskabsfronten, hvis man glemmer at pleje dem, som det så fint beskrives i denne artikel fra Politiken.

Derfor var det meget kærkomment, da en af pigerne fra vores gruppe foreslog at fastsætte en bestemt aften hver måned, hvor vi går ud sammen. Vi er fire, og i går lykkedes det at samle tre af os, og jeg håber at det de næste gange lykkedes os at ses alle fire.

Jeg opdagede et nyt spisested, som jeg helt bestemt skal prøve igen. Nemlig Toto Vin & Spisebar, som ligger på Amager. Maden var lækker, og det samme var vinen. Det der til gengæld tog os endnu mere med storm, var den helt igennem fantastiske og overskudsagtige betjening, vi fik. Nøj, hvor ville jeg ønske man kunne opleve det flere steder i København. Vores tjener var så imødekommende, virkelig god til at komme med forslag til menukortet, og jeg følte mig på ingen måde til besvær, da jeg måtte bede om at få ændret på retterne, så jeg kunne spise vegetarisk. Jeg fik en masse lækre grøntsager toppet med en lækker mozzarella, som var ankommet kl. 17, fordi koen, der leverede den, først var blevet malket samme morgen. Tal lige om frisk mozzarella!

Det er altså klart en anbefaling værd, både på grund af mad, betjening og den hyggelige indretning. Men bestil bord – der var propfyldt.

Får I set jeres veninder så meget, som I ønsker?

toto vin og spisebar

Virkelig skønt brød med en smagfuld olivenolie, der mindede mig om en rejse til Barcelona for mange år siden. Jeg havde glemt, at en olivenolie kunne smage af så meget.

restaurant amager toto vin og spisebar

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Weekendstemning og køkkenhavetip