Omfavn dit ukrudt

En fødselsdag og to lækre kager

perfekt brownie nem og god jordbærtærte med marcipan{Indeholder reklamelinks}

En kolonihave, alenetid i køkkenet i det tomme hus, masser af solskin og senere en masse søde gæster. Sådan så min søndag ud, hvor jeg fyldte 34 år. Vega skulle spille sit første fodboldstævne (hun har i øvrigt de sejeste fodboldstøvler i guld, jeg må vise jer en dag) og Thomas tog hele slænget med lidt over 8 om morgenen, da der både var hoppeborg og ansigtsmaling. Så kunne jeg nemlig få lov at lege i køkkenet uden at blive forstyrret. Jeg havde troet jeg kunne klare bageriet på et par timer og så nå at sidde med fødderne oppe i haven, men min tidsestimering holdt ikke helt stik. Men jeg nåede det, og det blev til en masse boller og to helt vildt gode kager, som næsten blev spist rub og stub.

Børnene (og farfar) fik serveret saft i søde glasflasker og så havde jeg købt en lækre specialøl ind til os voksne. Kagerne bestod af min favorit chokoladekage (minder faktisk mere om den perfekte brownie). Den blev piftet op med drys af flormelis, et par bær og myntheblade. Opskriften (som er super nem og billig at købe ind til) finder I lige her. Jeg lavede den uden dulce de leche, men hvis man har tiden, så er det altså fantastisk som tilbehør. Den anden kage jeg bagte var en himmelsk jordbærtærte på en mazarinbund toppet med vaniljecreme og jordbær. Opskriften fandt jeg hos min go-to madblogger lige her. Uuuhm! Lidt mere kompliceret og dyr end den gode chokoladekage, men virkelig lækker.

Jeg fik dejlige gaver. Blandt andet Hövding cykelkraven, denne lækre vandtætte computertaske, som er perfekt nu hvor jeg cykler langt frem og tilbage på arbejde hver dag, disse flotte urtepotteskjulere i grå og penge til et nyt glattejern. Vega havde været ekstra betænksom og havde brugt de penge, hun tjente på loppemarked i lørdags, på at finde en gave i en af de andre loppeboder. Det var en vase med plads til tre små blomster, og hun har virkelig tænkt, at det lige var mig. For hun driller mig altid med, at jeg går så meget op i mine blomster. Det var simpelthen så sødt!

221bb0a6-9705-49f8-a44c-2dd1e29427ba 0a989c02-422e-4cf8-8d65-f67589a9011e brownie chokoladekage fødselsdagskager

Og så lige et glimt af de gode aftenspots i kolonihaven, hvor det er helt perfekt at sidde og nyde et glas bobler, når børnene sover

26442719-2c3b-4da1-abcd-5aff63ba7e09 8ce2d3d8-51e4-4fae-85e7-94d79eb58baa

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Omfavn dit ukrudt