Vegetariske frikadeller med linser

Veganske amerikanske pandekager til din søndagsbrunch

veganske amerikanske pandekager

En efterhånden fast del af vores morgenmad, når vi er i kolonihaven er pandekager. Da vi købte huset for tre år siden, var det et indslag jeg indførte, da børnene i starten ikke var begejstrede for vores nye “second home”. Derfor prøvede jeg at indføre nogle traditioner, som gjorde opholdet i kolonihaven ekstra hyggelige. En af de traditioner var altså pandekager.

Vi er især vilde med amerikanske pandekager, og jeg skifter lidt mellem de opskrifter jeg bruger. Vi laver både helt klassiske amerikanske pandekager, men også nogle virkelig lækre veganske amerikanske pandekager, som vi smagte første gang, da vi var på besøg hos min mands fætter og hans veganske (og meget søde) hustru.

Derfor deler jeg vores to favoritopskrifter i her her blogindlæg. De veganske pandekager med boghvede er helt klart det sunde alternativ. Men ikke desto mindre smager de mindst lige så godt! Både Folke og jeg foretrækker dem fremfor de klassiske.

Opskrift på veganske amerikanske pandekager med boghvede

(der bliver ca 8 stk)

  • 5 dl soyamælk eller mandelmælk
  • 2 knivspids vaniljepulver (ikke sukker)
  • 2 spsk knuste hørfrø (som f. eks. disse)
  • 2 spsk olie
  • 120 g boghvedemel
  • 120 g fint speltmel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 spsk kanel
  • 1 tsk salt
  • Fedtstof til stegning (enten en vegetabilsk olie eller f. eks. Smørbar fra Naturli)

Sådan gør du:

  • Bland de våde ingredienser sammen i en anden skål og lad stå
  • I en anden skål blande du de tørre ingredienser
  • Bland nu alle ingredienserne sammen i én skål

Din pandekagedej er nu klar. Så put fedtstof på panden og steg dem en af gangen på en slip-let pande. De smager virkelig godt med mandelsmør på. Min favorit er fra Biona.

Opskrift på klassiske amerikanske pandekager

  • 2,5 dl mælk
  • 150 g mel
  • 1 æg (2 hvis de er meget små)
  • 1 spsk rørsukker
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 spsk kanel (kan udelades)
  • Smør til stegning af pandekagerne

Det hele piskes sammen. Jeg tilsætter altid bagepulver som det sidste, da jeg har hørt at  virkningen stopper, hvis det står for længe. Men er det mon en skrøne?

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetariske frikadeller med linser