Hej igen ♥

Familietur til Silkeborg

familieturdanhostel silkeborg

{Reklame – inviteret af Danhostel}

I weekenden var vi på tur til det jyske. Nemlig til Silkeborg, som jeg ikke har set siden jeg var på lejrskole i 5. klasse for 23 år siden. Det må siges at være et glædeligt gensyn med den fantastiske by, hvor vi fik selskab af Nana og hendes dejlige familie, som vi efterhånden har haft en del gode stunder med.

Danhostel Silkeborg

Vi startede lørdag ret godt ud med Danhostels helt fantastiske morgenbuffet. Her havde jeg egentlig ikke de store forventninger, men jeg kan love jer for, at det var lækker morgenmad. Maden bestod af økologiske råvarer, hjemmelavede marmelader og hjemmelavet nutella. Der var både boller, rugbrød, stenalderbrød, franskbrød, hjemmelavet knækbrød og rugbrødschips – så altså noget for enhver smag. Masser af frisk frugt og forskellige nødder som kunne drysses på morgenmaden, som i øvrigt også bestod af soyaprodukter udover de gængse mælkeprodukter. Om du er veganer, vegetar eller altspisende – så kan du altså blive ganske mæt.

Hvis man skal på tur, er det muligt at bestille madpakker, som man selv smører fra buffeten. Så husk køleelementer, hvis du planlægger den løsning 😀

morgenmad danhostel silkeborg

morgenmsd danhostel silkeborg

Danhostel ligger lige ned til Silkeborgsøerne, så vi kunne springe i vandet og tage en dukkert når som helst. Vores værelse lå med udsigt over søen (I kan se, hvor fint det er på min Instagram-profil under “Oplevelser”). Der var desuden legeplads, boldbane, bordtennis og bålplads, hvor det er muligt at bestille brænde til. Så børnene kedede ikke et eneste øjeblik.

danhostel silkeborg

Den her fine bro ligger lige ved vandrerhjemmet

På tur med Hjejlen til Himmelbjerget

Efter morgenmaden lørdag, begav vi os op mod havnen, hvorfra Hjejlen sejler. Det er kun en kort gåtur fra Danhostel. Børnene var virkelig imponerede over den flotte hjuldamper og nød sejlturen mod Himmelbjerget med fødderne i bølgerne.

hjejlen hjeljlen silkeborg himmelbjerget

Turen tog ca. 1,5 time hver vej, og en anden gang vil vi foretrække kun at sejle den ene vej, hvis vi har børn med på Vilfreds alder. Men turen er virkelig smuk – især på en solskinsdag som i lørdags.

Vi brugte ca. tre timer på Himmelbjerget, hvor vi gik hele vejen til toppen. Jeg måtte have Vilfred på ryggen noget af vejen.  Det var varmt, men god træning og så kunne jeg undlade mine squats om aftenen 😉

Vi valgte den hurtigste rute op ad Himmelbjerget, som tog ca. en halv time. Vi spiste madpakker på toppen, og børnene gik en tur op i tårnet. Der er den fineste udsigt øver søerne.

På vejen ned gik vi forbi en rigtig god legeplads, som også er en anbefaling værd. Her fik vi også en is og tog et lille pust, inden turen gik tilbage til vandet.

himmelbjerget himmelbjerget tårnet himmelbjerget hjejlen

Spisesteder i Silkeborg

Vi spiste på to forskellige spisesteder i Silkeborg – Valsen og Restaurant Zorba. Hvis I skal spise, vil jeg helt klart fremhæve Zorba, som havde fantastisk betjening OG fantastisk mad. Vi følte os mere end velkomne, og da begge mine drenge faldt i søvn, fik vi tæpper og en sofa til den ene. SÅ fin service! Som vegetar savnede jeg ingenting. Vores tjener kom med forslag til, hvordan jeg kunne sammensætte min menu, som var græsk inspireret, og det var perfekt. Til dessert vil jeg anbefale den blødende chokoladekage. Den var intet mindre end himmelsk!

Valsen har en rigtig fin beliggenhed, og er fin til en kold øl og nachos, men skal I ud til en god middag med børn, så vil jeg anbefale Zorba til enhver tid. Restaurant Zorba har  i øvrigt en fin gårdhave, hvis man vil sidde ude at spise.

4eb074ff-8e44-4f28-a9de-8c17e7619da7 restaurant zorba silkeborg

På  kanotur på Silkeborgsøerne

Søndag blev højdepunktet på vores weekendtur i Silkeborg. Der skulle vi nemlig på kanotur. Vi lejede kanoer hos Silkeborg kanocenter, hvor vi blev mødt af rigtig god service med det samme. Vi fik anbefalet to forskellige steder at sejle til, hvoraf det ene var en lille badestrand, “De små fisk”, hvor alle børn kunne bunde. Det tog os halvanden time at sejle derhen, men børnene hyggede sig undervejs med deres fiskenet, og nogle af dem var med til at padle. På hjemvejen overtog Nana vores bagsæde i kanoen, og jeg fik forbud mod at ro 😀 Det gik lidt hurtigere på hjemvejen, da vi ikke var to om at bestemme retningen.

Det koster 400 kr. for en hel dag at leje en kano, hvor der er plads til fire personer.

 

silkeborg kanocenter silkeborg kanocenter silkeborg kanocenter silkeborg kanocenter silkeborg kanocenter

Vi var simpelthen så glade for besøget i Silkeborg, og har fået blod på tanden i forhold til at afprøve en Danmarksferie på et tidspunkt. Vi kunne sagtens have brugt et par ekstra dage i byen til at se, hvad den ellers har at byde på.

Hvis I vil se en rigtig fin stemningsfilm fra turen, skal I smutte forbi min rejsemakker Nanas blog og kigge med lige her.

Foto: Nana Voxtrup

Foto: Nana Voxtrup

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hej igen ♥