Sommer i København og hjælp til køleskab

Vores nyeste projekt i kolonihaven og en god familiefilm

Projekt i kolonihaven

Så er vi ankommet til kolonihaven for at fortsætte lidt af vores sommerferie her. Det var lidt trist at komme ud og se, at de fleste af vores blomster, hindbær og ærter i haven var visnet her i varmen. Til gengæld nyder vi, at varmen netop gør, at vi kan være ude hele dagen. You win some, you loose some 😉

Som jeg (måske?) har fortalt om, så har vi gang i et projekt med vinduerne fra mit barndomshjem. Vi har nemlig en overdækket terrasse, som havde halve vinduer, og det så ikke helt godt ud (I kan ane det på øverste billede i dette indlæg). Så da mine forældre fik skiftet vinduerne i deres hus, slog vi til, så vi kunne få de gamle vinduer til projektet.

Nu har vi pillet de halve vinduer væk, og i stedet sætter vi de gamle vinduer op på tre af siderne, så der bliver læ og mere varmt. Så kan vi også bedre have ting stående, uden de bliver ramt af regnvand osv. Det bliver så fint, og jeg glæder mig, til vi er færdige. Planen er, at jeg vil plante vindruer i to hjørner, så de kan vokse oppe under taget. Tror I ikke det bliver godt?

En god familiefilm 2018

I eftermiddags tog vi i biografen alle fem. Det har vi længe gerne ville. Vi tog i biografen i City 2. Der har jeg aldig været, men det ligger tæt på kolonihaven. Børnene syntes det var et fantastisk sted, for der er en stor indendørs legeplads lige ved biografen, og der kunne de i princippet sagtens have leget en times tid. Vi fik i øvrigt super god service og alle medarbejdere var så venlige, så jeg tror godt, vi kunne finde på at vælge den biograf igen, når vi skal have børnene med – også når vi ikke kører fra kolonihaven.

Vi så Hotel Transylvania 3, og den var simpelthen så sjov. Vi var allesammen flade af grin. Den er spækket med gode vittigheder og sjove kommentarer. Jeg er vild med alle karaktererne, som hver især har deres charme. og så er musikken i filmen også spot on. Jeg spurgte Vega og Folke, hvad de synes var fedest.

Vega: Det var det bedste, at Dracula blev forelsket, og at han fumlede med ordene på grund af det.

Folke: der var så mange jokes og god humor, og slutningens musiknummer var den aller bedste. (Den scene var jeg også vild med, men vil selvfølgelig ikke afsløre den)

Man skal nok se den for at forstå hvad de mener 😉 Men skal I i biffen, så er den meget anbefalelsesværdig! Vi ved allerede, hvad vi gerne vil ind og se senere på året. Nemlig De Utrolige 2 og Vildheks.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommer i København og hjælp til køleskab